VU Århus |
Vi er mega fucking street!

Udvalg i VU-Århus

Aktiv i VU Århus – hvordan?

Der er mange måder at blive aktiv i VU Århus. Hvis man ikke har tid og lyst til at engagere sig så aktivt, er man meget velkommen til blot at komme til vores mandagsmøder og fester. Men hvis man vil være mere aktiv, er der god mulighed for det. Således har VU Århus et politik- og kampagneudvalg (POK), hvor alle er meget velkomne. Det er ikke et krav, at man er i bestyrelsen i VU Århus eller man kommer til mandagsmøderne for at være aktiv i udvalget. Det er ikke en stor arbejdsbelastning at være aktiv i udvalget, og man bestemmer helt selv, hvor meget man vil lave.

Hvis man har spørgsmål eller kommentarer vedrørende aktivitet i udvalget eller andet, er man altid velkommen til at kontakte POK-formanden eller formanden for VU Århus. Du kan finde deres telefonnumre under “Hvem og Hvor” her på hjemmesiden.

Politik- og kampagneudvalget

Hvis du har en stor interesse i politik på både lokalt og nationalt niveau, er POK udvalget for dig. I POK kan du lære mere om, hvad politik er, og hvordan politik foregår. Der er også mulighed for, at du kan diskutere en politisk sag, som du finder spændende. Du kan altså diskutere aktuelle politiske spørgsmål – både fra Århus og hele landet. Det er også i POK, at du kan være med til at udforme kampagner, skrive pressemeddelelser og lignende for at sprede VU Århus’ holdninger. Kampagnerne varierer meget i karakter og spænder således fra at lave videofilm til YouTube, skrive læserbreve eller lave sjove events på Strøget.

Kort sagt er POK udvalget for dig, der gerne vil have bedre mulighed for at diskutere aktuelle politiske sager og lære at skrive læserbreve og på denne måde gøre VU Århus synspunkter synlige i den brede offentlighed. Formanden for POK er Mathias, der kan kontaktes på telefonnummer 24 25 29 02.

Det er altid helt op til en selv, hvor meget man vil deltage i udvalgenes arbejde. Hvis man ikke har tid og overskud til at komme til møderne, men gerne vil følge med i udvalgenes arbejde, kan man komme på udvalgets mailingliste. På denne måde kan man følge med i, hvad der sker i udvalget ved at få mails tilsendt. Hvis man ønsker at komme på POKs mailliste, eller hvis man har spørgsmål, ideer eller kommentarer, er man altid velkommen til at kontakte udvalgsformanden.

Kommentarer


eller udfyld dine kontaktoplysninger: