Reportage: VU Århus Consensus
Denne uges mandagsmøde afveg fra tidligere mandagsmøder ved at være en decideret debataften uden oplægsholdere. PU-formanden havde hjemmefra forberedt en række scenarioer, hvor de kække VU’ere skulle sætte sig i en historisk situation, og derudfra forklare, hvordan de ville håndtere denne.
Eksempelvis lød et af scenarioerne: Du er præsident for USA d. 11/9-2001, hvor landet angribes af terrorister fra Taleban. Hvordan vil de reagere på angrebet rent udenrigspolitisk?
Det gennemgående træk ved de forskellige små cases var, at liberalismen ikke som sådan giver et entydigt svar. Diskussionen var i visse tilfælde helt oppe i det røde felt og ordstyrerne måtte faktisk også bede nogle af deltagerne pænt om, at tage diskussionen i baren senere, men det var dog ikke noget, som en kold øl og en god omgang Ib Grønbech i baren ikke kunne fikse, hvor der da også blev givet en omgang af et gavmildt medlem. Der blev pyntet op med julepynt og sunget fødselsdagssang.
Konklusionen må være, at man som liberal VU’er , ikke altid kan tage stilling udelukkende ud fra sin ideologi.
Næste mandag står den på noget mindre politik, og noget mere bordfodbold. Det er ved at være tiden, at nogen banker Leer, da han ellers vil gå gennem hele året som ubesejret i de officielle turneringer! Mød frisk.


Jeppe Andersen skrev en kommentar tirsdag, 1. dec 2009 kl. 13:34
- og så skal jeg da ellers lige love for at landsforrædderi og privathospitaler blev diskuteret. En sand fornøjelse!
Jens Husted skrev en kommentar tirsdag, 1. dec 2009 kl. 15:15
Ja, den fik godt nok gas. Det var virkelig sjovt!
Kristian Leer skrev en kommentar onsdag, 2. dec 2009 kl. 15:57
og vi fik delt nogle poster ud efterfølgende…
Thomas Højmark Dahl skrev en kommentar torsdag, 3. dec 2009 kl. 14:47
“Det gennemgående træk ved de forskellige små cases var, at liberalismen ikke som sådan giver et entydigt svar.”
Jo, men det er jo fordi du er så pragmatisk Toft!
Jeppe skrev en kommentar torsdag, 3. dec 2009 kl. 18:52
Nej, det er fordi, at jeg skrev, at der skulle være tre ting, som man ville gøre for at skabe vækst i Danmark. Det betyder, at svaret “nedlægge staten” ikke er gyldigt
Jeppe Christensen skrev en kommentar torsdag, 3. dec 2009 kl. 22:31
Hvorfor opstillede I ikke nogle relevante cases som f.eks:
“Du er formand for VU Århus d. 12/12-2009, hvor foreningens julefrokost afholdes. Efter desserten er øl- og snapsdepoterne tomme, og ALLE butikker har lukket. Hvad gør du?!”
Jeppe skrev en kommentar fredag, 4. dec 2009 kl. 09:01
Fordi det ikke er realistisk. Der er kun en formand i vores forening, og han hedder Thomas Højmark!
Husted skrev en kommentar fredag, 4. dec 2009 kl. 11:08
I det eksempel du skitserer JC, så er det vel højst sandsynligt, at jeg indleder en fatwa mod den baransvarlige…
Kristian Leer skrev en kommentar lørdag, 5. dec 2009 kl. 18:27
jamen du drikker jo alligevel ik snaps (eller stærk øl) Husted?
Jeppe skrev en kommentar mandag, 7. dec 2009 kl. 14:12
Det kunne jo være, at mængden af Faxe Kondi også var lav, og at det lå implicit i JC’s eksempel
Martin Pedersen skrev en kommentar mandag, 14. dec 2009 kl. 17:43
Nu må jeg så sige, at det utænkelige skete og der rent faktisk viste sig en situation, hvor der hverken var varme eller kolde top tilbage!
Så vi en formand der trådte i karakter? Nej, det gjorde vi ikke! Jeg tror snart der bør indkaldes til Generalforsamling..