KV’09-reportage: 5. november middag
Så troede to medlemmer lige, at de skulle føre kampagne på ALLE de humanistiske fakulteter på universitetet her til middag – men det skulle de IKKE. Til gengæld fik de ført kampagne på uddannelserne ved Katrinebjerg, herunder Informations- og Medievidenskab. Og hvordan gjorde de så det?
Jo, masser af flyers og plakater – surprise. Nå, de to medlemmer valgte at døbe middagsaktionen Operation Fjols. Længere rakte kreativiteten åbenbart ikke.
1, 2, 3 og BANG! – Operationen Fjols var i gang. Aldrig har Informations- og Medievidenskab set noget lignende – et rutineret bestyrelsesmedlem, Thomas Højmark, der sammen med et topengageret menigt medlem formåede at opsætte 20 Fjols-plakater på bare ét fakultet. Synergieffekten var ikke til at tage fejl af. To lysende VU-talenter i svøb er fundet.
En mindre opstemt Thomas Højmark beretter følgende:
- Informations- og Medievidenskab har aldrig set noget lignende. Vi har opsat plakater på samtlige 20 tavler.
Denne udtalelse kunne et mindre forvirret menigt medlem, Jeppe C dog ikke helt nikke genkendende til:
- Højmarks betragtning er vist en sandhed med modifikationer. Vi har reelt set kun opsat 18 plakater, i og med, at den ene plakat var revet ned, da vi forlod fakultetet. Derudover valgte vi IKKE, at opsætte en plakat på den første tavle – der er jo ingen grund til at virke overlegen, bare fordi vi er overlegen.
Hertil kunne en smilende Højmark kun ryste på hovedet og give udtryk for, at det menige medlem havde en masse at lære endnu. Der skulle da heller ikke gå mere end 5 minutter før dette blev eksemplificeret med det menigt medlems bilkørsel. At få en diesel-bil til at gå i stå 3 gange på 20 min må næsten betegnes som en bedrift i sig. Derudover glemte det menige medlem sit kamera i bilen, hvorfor der endnu ikke er uploadet billeder – Højmarks betragtning viser sig vist at holde stik.
De to strålende kampagne-talenter ser allerede nu frem til aftens plakatophængning, hvor de endnu engang agter at føre en god figur.


Martin Pedersen skrev en kommentar torsdag, 5. nov 2009 kl. 20:10
hahaha… Jeg kan lige se det for mig! Er der optaget video fra aktionen?
Jeppe Andersen skrev en kommentar fredag, 6. nov 2009 kl. 08:23
Lækkert, drengerøve
Det er godt at se, at plakaten er så populær, at folk vil have den med hjem
Thomas Højmark Dahl skrev en kommentar fredag, 6. nov 2009 kl. 14:14
Der er video, ja, som nok skal blive til en go’ bette film!
Kristian Leer skrev en kommentar lørdag, 7. nov 2009 kl. 17:05
det er sgu en god reportage…det viser også, at det er hårdt at være menigt medlem!