Torsdag morgen førte VU-Århus kampagne. Henrik Hagen og undertegnede tog en tur ud omkring Odder og besøgte Landbrugsskolen, Bredballegård. Det var lidt anderledes at køre landbrugskampagne end når vi normalt kører kampagne på fx gymnasier. Eleverne var tydeligvis overraskede over at se os der, og endnu mere overraskede da de hørte, at vi var fra Venstres Ungdom. Et par spurgte også direkte, hvad VU var for noget. Derudover var der ikke flere hundrede elever men snarere 70-80.
Eleverne tog dog godt imod materialet, og en enkelt valgte endda at nærmest tapesere sin bil med vores flyers. Flere sagde også, at Venstre var det eneste rigtige. Muligvis var der ikke så mange elever på skolen, men de fremmødte fik lidt at snakke om.
I morgen, fredag, er der igen kampagne på Handelshøjskolen, Landbrugsskolen i Vejlby og flere andre steder. Alle er velkomne til at hjælpe!



VU-Århus fører kampagne