Lørdag var det sidste dag i VU-Århus’ sommeruge, og dette skulle markeres med maner – nemlig med VU-Århus’ årlige sommerfest. Sommerfesten holdes normalt ude i det fri, men denne gang var den flyttet indenfor pga. det usikre vejr. Dette var dog slet ikke så skuffende, som det måske kan lyde, for med den nye flotte bar var rammerne lagt for en festlig og hyggelig aften.
Festen var Amerikansk inspireret, og kl. 15 mødte veloplagte cowboys, cancan-piger og indianere op til festens første punkt – sommerlege. ’Gæt en VU’er’, var f.eks. overskriften for en omgang Gæt og Grimasser, og så var grunden og den gode stemning ellers lagt. Øllene kom på bordet og der blev gættet fra højre og venstre.
Selvom festen var flyttet inden for, var den sommerlige stemning forsøgt bibeholdt, bl.a. med grillmad. Grillen stod i gården og her blev der lavet den helt store sommermenu. Koteletter, oksebøffer, brød, pastasalat og naturligvis pølser var bare en del af udvalget. Ovenpå en hård sommeruge var det skønt at tage de nye lokaler i brug. Naturligvis blev VU-Århus’ liberale sangskat luftet og gennem ugens løb var der endda kommet helt nye sange og vers til.
Efter maden blev der skruet op for musikken. ’My secret lover’ og andet godt musik blev sat på og der blev spillet bordfodbold og dansen svingede. Faktisk svingede det hele så godt, at denne aften nok kommer tæt på at sætte rekord mht. til sladder.
Sommerugen sluttede altså som man kunne forvente med et brag af en fest. Herfra skal lyde stor tak, til alle der har hjulpet. VU-Århus’ lokaler har aldrig været flottere!


Reportage: Sommerfest og afslutningen på sommerugen