Af Karen Jensen Smed

Weekend Avisens artikel ”Det er ikke pladderhumanisme” fra den 13/4 var interessant læsning. Her beskriver Bente Klarlund Pedersen, formand for Det Nationale Råd for Folkesundhed, hvordan politikerne skal forsøge at få folk til at leve sundere, f.eks. ved at gøre sund mad billigere, stille gratis cykler til rådighed, osv. Dette er uden tvivl godt ment, men forslagets vidtrækkende konsekvenser overses.

Overordnet handler hele denne diskussion om, hvad det vil sige, at være individ i et frit samfund. Reguleringer, i hvor sundt vi skal leve vores liv, er et indgreb i meget fundamentale og private forhold i vores hverdag.

Når politikerne går ind og bestemmer, hvordan vi skal leve vores liv, går de reelt ind og gør sig til formyndere for hele befolkningen. Med til et frit liv hører uløseligt også den enkeltes ansvar for eget liv. Tager politikerne det, kan det kun betragtes som et angreb på den personlige suverænitet. Den eneste, der kan vide, hvad der er bedst for dig, må være dig selv.

Samtidig kan man også stille det filosofiske og meget væsentlige spørgsmål, om man overhovedet kan kalde sig for et frit individ, når man blot er objekt for andres beslutninger. Er man så ikke kun et vedhæng til systemet?

I stedet for at føre Danmark i en totalitær retning, burde politikerne huske, at det gælder med politik som med så meget andet; vejen til helvede er brolagt med gode hensigter.