Af Ask Møller-Nielsen (VU Århus), Åparken 4, 8000 Århus C

På det sidste er det kommet frem, at biskop Keld Holm (KH) har brugt 84.000 kr. af de danske skatteyderes penge på at fejre sin 60 års fødselsdag, og at han har indkvarteret sin datter ulovligt i Kirkeministeriets ejendom. Det demonstrerer et uacceptabelt forhold til de surt tjente penge, som danskerne slæber hjem til diverse offentlige kasser hver dag. Således svarer 84.000 kr. nogenlunde til den årlige skattebetaling for en person med en årsindkomst på godt 200.000 kr. (bosiddende i Århus og medlem af folkekirken). Teoretisk set er der altså en århusianer, der har brugt et helt år på at betale til KH’s fødselsdag!

Dette forbrug skal ses i forhold til en biskopkollega, der kunne klare samme arrangement for mindre end 5.000 kr. Selvom KH ganske givet har mange kontakter, så tvivler jeg dog på, at det er antallet af gæster alene, der giver den store forskel i regningens størrelse. Derimod må forskellen skyldes en lemfældig omgang med skatteydernes penge. Endvidere er det åbenbart KH’s holdning, at han har ret til at indkvartere, hvem han har lyst til i Kirkeministeriets ejendom. En ejendom der i øvrigt slet ikke må benyttes til beboelse.

KH’s holdning demonstrerer en ekstrem arrogance overfor offentlig ejendom samt lovgivningen om beboelse i erhvervsejendomme, som århusianerne bestemt ikke kan være tilfredse med. Samtidig tydeliggør hændelserne KH’s dobbeltmoral, idet hans adfærd korresponderer dårligt med de socialdemokratiske ideer, han forsøger at udbrede. På den måde har KH og Lærerstandens Brandforsikring meget til fælles.

Endnu en gang er det altså lykkedes KH at svigte den tillid, der er vist ham. Ikke nok med, at han systematisk optræder i den offentlige debat med en klar socialdemokratisk dagsorden. Siden jul har dagsordenen også indtaget prædikestolen, og nu er det så kommet frem, at hans forhold til skatteydernes penge og ejendom også er dybt problematisk.

På trods af KH’s kritisable opførsel, kan vi dog takke ham for én ting: han har med alt ønskelig tydelighed demonstreret hvorfor kirke og stat skal adskilles. I dette tilfælde vil KH’s opførsel nemlig ikke længere blive et offentligt anliggende, men derimod et anliggende for de personer, der aktivt har valgt at betale for KH’s udskejelser.